Ældrepakke med alvorlige skønhedsfejl

Regeringen, SF og Enhedslisten har netop præsenteret en ældrepakke med 400 millioner kroner ekstra til pensionisteme. Det er i sig selv et godt formål, når man ser på de milliarder der er blevet sparet på ældreornrådet de sidste mange år. Men pakken er ikke bare en pakke, det er også en omfattende studehandel hvor pengene til de ældre hentes ved at fastfryse bundfradraget et år og dermed øge den skat alle betaler. Folk der lever af bistand, SU og pensioner slipper for skattestigningen, og ligeledes kompenseres medlemmer af a-kasser ved at a-kasse bidraget sættes ned. Tilbage står en række grupper som kommer til at betale til de ældre. Det er f.eks.:
* lærlinge og andre der er i lønnet praktik
* tjenestemænd i f.eks. jembanerne, posten, folkeskolen der på grund af deres ansættelsesvilkår ikke er i a-kasse
* ungarbejdere der på grund af de halve dagpenge til unge under 25 år fravælger akasse medlemsskab.
Det er i mange tilfælde grupper der i forvejen har svært ved at få pengene til at slå til. Det er grupper som venstrefløjen ved enhver anden lejlighed plejer at slås for hver en ekstra 25 øre til. De skal nu betale til en anden svag gruppe, pensionisterne.

Den slags har aldrig været, og bør aldrig blive, venstrefløjens politik. I en situation hvor der bliver tjent forrygende i dansk erhvervsliv og klasseforskellene øges år for år, virker det absurd at venstrefløjen skal være med til tage fra den fattigste del af befolkningen. Den danske venstrefløj stærkt ovenpå euronej'et og med en regering der er afhængig af SF og Enhedslistens stemmer i Folketinget, burde der have været tale om en reel omfordeling fra de rige til de fattige..

VS vil derfor opfordre Enhedslisten & SF til at droppe deres støtte til ældrepakkens finanæiering. Hvis venstrefløjen ikke fører politik med en klar klasseprofil og er istand til at forklare sin politik, er der brug for en ny venstrefløj.

For den mindste forbedring, imod den mindste forringelse

vedtaget på Venstresocialisternes landsmøde den 28.10.00