Sidst opdateret 25. april 2004
Oversigt over partiet Venstresocialisternes kongresser og vedtagne programdokumenter. Oversigten indeholder også en kortfattet oversigt over de afholdte partikongresser samt litteraturhenvisninger. Bemærk dokumentlinks under de enkelte punkter.
Men først lidt historie:
| Introduktion | |
| Nogle rids af VS' historie frem til 1973, Fra VS Bulletin 178, december 1977 | |
| Hvern andre end VS havde taget de sager op? Interview med Erik Sigsgaard. Fra VS Bulletin 178, december 1977 | |
| VS, ungdomsoprøret og det gamle SF, Fra VS Bulletin 178, december 1977 | |
| Det er ikke lang tid siden, VS blev regnet for nul og nix, Fra VS Bulletin 178, december 1977 |
Venstresocialisterne udtaler
fra sit årlige landsmøde 24/11 2001:
Fortsat støtte til Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP
Den israelske besættelsesmagt har forstærket sin brutale fremfærd
overfor
palæstinenserne. Alene indenfor det sidste år har det betydet drab
på 700
palæstinensere, 15.000 sårede foruden omfattende ødelæggelser
af såvel
palæstinensisk ejendom som offentlige institutioner. De palæstiensiske
selvstyreområder er blevet til rene bantustans, opsplittet og kontrolleret
af israelsk militær. Udviklingen viser, at Oslo-aftalen er lige så
lidt værd
som vestmagternes garanti for den. Aftalens sparsomme indrømmelser har
Israel brudt efter forgodtbefindende. Spørgsmålet omkring de 3
mill.
fordrevne palæstinensere, Jeruslames status og bosættelserne i de
besatte
områder er fortsat uløste. Oslo-aftalen er død, og dens
politiske garanter
USA, USAs eftersnakkere i Europa, og Arafat har spillet fallit.
PFLP påpeger i denne situation, at en fornyet aftale nødvendigvis
må
involvere FN som garanten for en aftales gennemførelse.
Venstresocialisterne har i 25 år støttet PFLP. Hverken drabet
på en israelsk
minister eller en evt. illegalisering af en sådan støtte ændrer
denne
holdning.
Den israelske besættelesmagt har i et udvalg bestående bl.a. af
den dræbte
minister planlagt og ladet udføre likvideringen af 80 palæstinensiske
ledere, deriblandt lederen for PFLP. At PFLP må reagere med et attentat
på
en minister beklager vi, men finder det indlysende at dette ikke gør
PFLP
til en terrororganisation. At en dansk regering på basis af en liste fra
USA
definerer terrororganisationer finder vi nærmest pinligt, ugennemtænkt
og
uselvstændigt. I resolution 42/159 om terrorisme fra FN's Generalforsamling
slåes det netop fast, at organisationer som PFLP der kæmper for
frigørelse
fra udenlandsk besættelse ikke er at opfatte som terrororganisationer.
Denne
resolution blev enstemmigt vedtaget i FN i 1987 - bortset fra USA og Israel
der stemte imod.
Venstresocialisterne støtter PFLP, fordi denne organisation med sit
socialistiske og ikke-religiøse grundlag for os er det egentlige alternativ:
et samlet ikke-religiøst Palæstina med lige ret for jøder
og palæstiensere.
Skulle vor grundlovssikrede ret til politisk og økonomisk støtte
til PFLP
blive krænket af en fremtidig statslig dansk terrorlov, vil en
illegalisering indebære, at VS vil gå til Højesteret og der
forsøge at få
loven omstødt.
Kontaktperson: Michael Schølardt 3646 0152
Venstresocialisterne
Griffenfeldsgade 41
2200 København N
Stiftende møde
Partiet Venstresocialisterne blev stiftet den 17.12.1967 af 300 tidligere
SF-medlemmer, deriblandt 6 folketingsmedlemmer, i utilfredshed med SFs politik.
1. kongres marts 1968
Første debatter om principper for organisationen, rotation og
antipamperbestemmelser. Vedtagelse af foreløbigt principprogram og faglig udtalelse.
2. kongres maj 1969
Vedtagelse af første egentlige programskrift. Partistruktur fastlagt
(partiforeninger, hovedbestyrelse (HB) og forretningsudvalg (FU)). Love med bl.a.
bestemmelser om afstemningsregler, rotationssprincip og mindretalsbeskyttelse.
3. kongres oktober 1970
Programændringsforslag om bl.a. partiets strategiopfattelse.
4. kongres december 1971
Nyt programgrundlag, idet leninistfraktions forslag vedtages som arbejdspapir
frem til næste kongres.
5. kongres december 1972
Program for venstresocialisterne vedtages med et beskedent flertal, som resultat
af striden mellem 4 grupperingeri partiet. Programmet blev også kaldt for
minimumsprogrammet, og var i kraft uændret frem til 1989.
6. kongres oktober 1973
Vedtagelse af programdokumenter om Fagbevægelse og fagopposition samt om
parlamentarisk arbejde.
7. kongres oktober 1974
Faglig strategi og organisatoriske ændringer.
Emnekongres om organisationsprincipper maj 1975
Stramning af organisationen med vedtagelse af introskoling, grundskoling og
aktiv/passiv-ordning. Dobbeltorganisering i geografisk område kombineret med fag/branche.
8. kongres december 1975
Flere organisatoriske stramninger.
9. kongres februar 1977
Omfattende analysearbejde i HB-beretninger og arbejdsplaner. Herunder: Retningslinier for det parlamentariske arbejde.
10. kongres november 1978
Arbejdsplads- og Fagforenings Resolution vedtages for 1. gang. Resolution om Parti og bevægelse vedtages, samt internt
arbejdspapir om DKP,
Emnekongres om samling på venstrefløjen oktober 1979
Gruppe 5 og KF optages i VS, KF(p) afvises, mens grundlaget for optagelse af FS
betød at dette senere strandede. Det skete på baggrund af 4 analytiske papirer om
udviklingen på venstrefløjen og enhedsarbejdet, idet der dog kun blev sideordnet
afstemning om papirerne.
11. kongres november '80
Vedtagelse af dokument om Reformpolitik. Vedtagelse af
ændret Arbejdsplads- og Fagforeningsresolution (AFR), samt debat
om mellemlagspapir. Første debat om demokrati og socialisme.
12. kongres maj 1982
Oppositions og enhedsarbejde samt demokrati og socialisme for 2. gang. Vedtagelse
af Krisen er International - svaret er international solidaritet
samt Arbejdsløsheden er hele arbejderklassens problem og et
dokument om Bladpolitik for VS' avis Solidaritet.
13. kongres november '83
Demokrati og socialisme for 3. gang. Vedtagelse af
oprettelse af VSU - Venstresocialisternes Ungdomsorganisation.
14. kongres maj 1985
Vedtagelse af det nugældende dokument om Ingen socialisme
uden demokrati - intet demokrati uden socialisme. Papir om VS og arbejderflertallet.
Et omfattende papir om Politik for 80'erne der skulle danne en ramme for partiets
fremtidige arbejde. Resolution om Ny teknologi. Lovændring om kønskvotering.
Emnekongres om arbejderflertallet februar 1986
Vedtagelse af dokument om "Parlarnentarisk arbejde under
arbejderflertallet".
Ekstraordinær kongres om arbejderflertallet, oktober 1986
Debat om partiets holdning til et parlamentarisk flertal bestående af
Socialdemokratiet, SF og VS endte med vedtaelse af dokumentet Styrk
kampen i hverdagen.
15. kongres maj 1988
Hoveddebatten drejede sig om partiets fremtid efter valgnederlaget og
enhedsbestræbelserne på venstrefløjen og om en del kendte medlemmers udmeldelse. Der
blev vedtaget resolutionerne Haves: Venstrefløj Ønskes: Parti (kaldet
det blå papir fordi forslaget var trykt på blåt papir) samt VS og det
parlamentariske arbejde. (Soli 11/89) om samling på venstrefløjen og nødvendigheden af
valgsamarbejde.
En større resolution om Et venstresocialistisk svar på 90'ernes udfordring blev vedtaget med enkelte tilføjelser, men blev kritiseret efter kongressen (VS-Bulletin 251-252) for ikke at være kritisk i analysen og for ukonkret som handlingsanvisning.
Endvidere blev der vedtaget en intern resolution med kritik af den hidtidige politik og 1986-dokumentet på arbejderregerings-spørgsmålet med titlen Regeringsspørgsmålet, Socialdemokratiet, venstrefløjen og VS, hvilket indebærer at den fungerer som arbejdspapir for VS'ere med henblik på en udbygning og udfyldning af analyse og argumentation til brug for en senere vedtagelse som eksternt programpapir (Soli nr. 6/88, kongresdebat side 2-3).
Lovene blev gennemreviderede, bl.a. med den ændring at medlemsskab af VS forudsætter at man aktivt tilslutter sig partiets program og aktivt arbejder for partiets politi k.
HB udsendte i januar 89 hæftet: VS' UDSPIL OM SOCIALISTISK ENHEDSLISTE, der skitserede konturene af det der siden er blevet til Enhedslisten.
Ekstraordinær kongres om enhedsproces og programarbejde april 1989
Som afløsning af det 'blå papir fra 15. kongres blev der vedtaget resolutionen VS og enhedsprocessen som fastslår at programdiskusssion,
enhedsarbejde og valgalliance skal være med til at skabe inspiration og dynarnik på
venstrefløjen. Der blev vedtaget en Kongresudtalelse om valgsamarbejde med 77 for og 11
imod, der gav grønt lys for dannelsen af Rød-Grøn Fællesliste til venstre for SF med
deltagelse af VS, SAP, DKP og partiløse.
Med 77 stemmer for og 7 imod blev der vedtaget et nyt Program for Venstresocialisterne. Det vedtagne program forudsætter at der sideløbende eksisterer en række dokumenter på de enkelte politikområder. Ændringerne i forhold til 1972-programmet bygger i høj grad på erfaringer i perioden.
16. kongres juni 1990
Der vedtoges en ny politisk hovedresolutionen: VS og
enhedsprocessen om ventrefløjens situation og om styrkelse af arbejdet i Enhedslisten
og VS.
Endvidere vedtoges en riv kongresresolution om udviklingen i Europa: Europa efter stalinismens fald: befæstelse af kapitalismen - nye mulighederfor socialisme?
Kongressen vedtog at give grønt lys for en fusion mellem SAP og VS under navnet venstresocialisterne, men uden udmattendende programdebat og uden ret til at oprette en fraktion tilknyttet IV. internationale.
Programdebatten kom lidt nærmere en afklaring på enkelte punkter. Men de nye forslag om bl.a. socialisme/råd, partiets rolle og klasseanalyse kom ikke til afstemning, men blev udsat "i erkendelse af at en yderligere bearbejdning vil kunne resultere i en større afklaring."
Der blev vedtaget aktuelle resolutioner om Stop EF-staten og Fortsæt sanktionerne mod Sydafrika. Endvidere vedtoges lovændringer om opstilling til folketingsvalg og kontingent.
17. kongres, maj 1992
Hoveddiskussionerne grupperede sig omkring: Socialisme, kommunisme -
rådsstrategi og kongressens hovedudtalelse: VS og venstrefløjen. Forslag
om nedlæggelse af VS ifbm. 25 jubilæet blev forkastet.
18. kongres, juni 1994
Kongressen var præget af diskussioner om venstrefløjens samlingsproces og
bladpolitik. Kongresresolutionen bar titlen: Revolutionær i 90'erne. VS og
venstrefløjen mod samfundsforandringer.
19. kongres, september 1996
Kongressen var præget af diskussion om situationen på den faglige og politiske
venstrefløj, samt den borgerlige stat og den internationale klassekamp. Endvidere var
kongressen koncentreret om en større revision af VS' program. Specielt sovjetopfattelsen
gav anledning til større brydninger. Kongressens resolution bar titlen: Statslig krisepolitik - borgerlig ideologi.
Landsmøde september 1997
Landsmødet producerede 2 resolutioner: Statslig
krisepolitik - borgerlig finanslov og Europa i skyggen af
Amsterdam.
20. kongres, 14. november 1998
Kongressen var koncentreret om debatten om partiets situation. VS har de seneste
10 år brugt enorme ressourcer på opbygningen af Enhedslisten, og har ikke været i stand
til at omdefinere sin funktion på en måde, der kunne sikre partiets fortsatte udvikling.
Medlemsmæssigt har VS derfor måttet afgive mange medlemmer til Enhedslisten, omend denne
udvikling de seneste 3 år er standset. VS erkender imidlertid, at organisationen ikke de
seneste år har haft ressourcerne til i fuld udstrækning at fungere som parti, og tog på
kongressen derfor konsekvensen og omdefinerede VS fra parti til organisation. VS' program
og langsigtede målsætning er uforandrede, men det fungerer ikke længere som et parti.
Kongressen var den foreløbigt sidste som parti. VS vil fremover afholde årlige
Landsmøder. Kongressen producerede 2 hovedudtalelser:
2. Lanndmøde 28. november 2000
Det dette var det andet landmøde efter at VS ikke kalder sig
et parti længere. Der blev debatteret ældrepakke, venstrefløjens
ungdomsarbejde og mediepolitik.
Baskerne vil gerne forhandle Artikel fra VS' Euskal Herria udvalg. Oktober 1997.
Litteratur om VS og kongresserne
Publikationerne kan bestilles fra VS.
RÅD, DEMOKRATI OG SOCIALISME
VSU ungdomsforbund